Historie
Odense Kongelig priviligerede borgerlige skyttelaug blev etableret i 1704 på kongeligt privilegium fra Kong Frederik IV. Det skete helt nøjagtigt den 26. februar 1704. I mere end 320 år har lauget været en del af danmarkshistorien og er samtidig en af Odenses ældste, endnu eksisterende sammenslutninger.
Allerede før 1704 var der sammenkomster i Odense, som havde karakter af et skyttelaug. Her var byens borgere samlet til festskydninger i området vest for den gamle bykerne. Helt tilbage i 1632 foreslog rådmand og senere borgmester, Hans Nielsen Chulenbrun, at der skulle opstilles en papegøjestang til brug ved fugleskydning uden for Vesterport.
I de følgende år var der fra tid til anden skydninger på stedet, men omkring 1650 synes fugleskydningen stoppet. Først da 26 odenseanske næringsdrivende den 4. august 1703 indsendte en ansøgning til Kong Frederik den IV om tilladelse til at etablere et skyttelaug i byen kom er igen skred i tingene.
Det var kun godt 40 år siden, at den svenske hær havde besat og plynret Fyn, og stiftamtmand Schult anbefalede ansøgningen (andragendet) med den bemærkning, at det kunne være gavnligt at have et borgerskab, som var øvet i skydning, så Odense kunne være i stand til at forsvare sig imod svenskerne.
Laugets sølvpokal fra 1772-73 er i brug, hver gang der er laugsfest.
Frederik 4. pastelmaleri af Rosalba Carriera, 1709; Frederiksborgmuseet.
Laugets protokoller findes ubrudt helt tilbage til grundlæggelsen, og heri findes bl.a. laugets ”artikler”, der på meget grundig måde redegør for, hvem der må deltage i skydningen , hvilke forsigtighedsregler der skal iagttages og meget andet. Det blev således bestemt, at ”alle ærlige mennesker”, uanset erhverv kan optages i lauget, forudsat at de bor i Odense. Samtidig etablerede man helt fra begyndelsen den ”overbygning”, som kendes i dag, hvor der i toppen er en ”direktør”, som nu kaldes Præces – og fire dommere, som i dag kendes som de 4 Oldermænd (de 2 ældste og de 2 yngste). Desuden fastsatte man, at der ved skydeskiven skulle stå 2 markører, når der blev afholdt skydetræninger og skyttelaugsfester. De 2 markører er med tiden blevet en fast del af oldermandskabets aktiviteter og er til laugsfesterne værter i Grotten i Ansgar anlæg.
Laugsartiklerne beskrev, at der skulle skydes hvert år anden tirsdag efter pinse, men i de første år kom man ofte længere hen på sommeren før skydningerne fandt sted. Før skydningerne gik i gang, og mens den stod på, måtte der ifølge bestemelserne ” ikke tilstedes nogen drik uden aleneste til nødtørft”, og af hensyn til sikkerheden var der også forbud mod at ryge, da krudtet ellers ville kunne blive antændt.
I mange år var der skydning (skyttelaugsfest) hvert år, men senere betød bl.a. økonomiske problemer for lauget, at der blev længere mellem laugsfesterne.
Laugets sølvpokal fra 1772-73 er fortsat i brug hver gang der er laugsfest.
Allerede i 1720 kom Kong Frederik IV på besøg hos Odense kongelig priviligerede borgerlige skyttelaug i Odense, hvor han bl.a. besøgte Rødegårdsløkken sammen med laugets direktør, som på det tidspunkt var borgmester Von Bergen, og de 4 Oldermænd. I forlængelse af dette besøg valgte kongen at skænke de 13 agre land til lauget, som Rødegårdsløkken bestod af og som senere blev omdøbt til Skytteløkken. I dag er Skytteløkken er skøn lille plet i Odense, som huser Skytteløkken kolonihaveforening.
I 1700-årene blev der holdt mindst 92 skyttelaugsfester og i 1800-årene afholdt man 84. I årene 1816-1839 var Kong Christian VIII guvernør på Fyn (før han blev konge) og nåede i den tid at overvære 6 skyttelaugsfester i Odense, hvor han i perioder boede på slottet og kastede glans over byen. Det var i den grad med til at få selvbevidstheden til at vokse i Odense, sammen med byens vækst og de bedre tider. I 1840 var Kong Christian VIII på sit første besøg i Odense som Konge (blev konge i 1839) og her deltog han bl.a. også i skyttelaugsfesten, hvor hans søn Kronprins Frederik VII endda skød sin mor til skyttekonge. Det fik Kong Christian VIII til at udråbe et leve for Odense kongelig priviligerede borgerlige skyttelaug.
I 1900-årene var man gået over til at afholde laugsfester hvert 2. eller 3. år og samtidig betød de 2 verdenskrige, at der har været 2 afbræk i afholdelsen af de traditionsrige fester. Ved laugets 200 års jubilæum i 1904 var der deltagelse af prins Christian (den senere Kong Christian X) og det var også tilfældet ved laugets 225 års jubilæum i 1929. Ved laugets 250 års jubilæum i 1954 var der igen kongeligt besøg, denne gang af Kong Frederik IX. Ved 275 års jubilæet i 1979 var det hans kongelige højhed Prins Henrik, som repræsenterede kongehuset. Den 8. juni 2004 holdt lauget sit 300 års jubilæum og igen var det med deltagelse af Hans kongelige højhed Prins Henrik.
Ud over de kongelige besøg til nogle af laugets fester har H.C. Andersen også spillet en rolle i laugets historie. Tilbage i 1829 var han med til den årlige laugsfest og da han kom hjem til København skrev han en lille rejsebeskrivelse, hvor han redegjorde for de minder han havde omkring lauget fra sin barndom i Odense. Han huskede laugsfesterne som dage med en stor lystighed, hvilket vil sige en festlig dag, som virkelig prægede hele byen. I 1837 inddrog den verdenskendte forfatter igen lauget i sin roman ”Kun en spillemand”, hvor hovedpersonen kun deltog i 2 festligheder, nemlig skyttelauget og festlighederne på kongens fødselsdag.
Fra 1721 og næsten 200 år frem ejede lauget det stykke jord – Rødegårdsløkken, senere Skytteløkken – som lå sydøst for byen på 13 agre. Overdragelsen af jordstykket var oprindeligt en gave fra Kong Frederik IV, som blev givet med henblik på at styrke laugets økonomi og muliggøre fremtidige indtægter fra jorden. Området var i mange år forpagtet ud og her var forpagtningsafgiften laugets vigtigste indtægtskilde. Da Odense i starten af 1900-tallet voksede ud til laugets 13 agre jord blev det besluttet at sælge jorden til Odense kommune og udlægge det til kolonihaver, dog med den passus, at lauget fortsat skulle eje et mindre jordlod hvorpå vi kunne have en møllesten stående, hvorfra der hvert år til Kristi Himmelfartsdag proklameres om der skal være laugsfest i det pågældende år. Salgssummen for Skytteløkken var i mange år et velkomment tilskud til laugets økonomi.
Området har siden dannet rammen om Haveforeningen Skytteløkken på Kragsbjergvej, men som nævnt ovenfor er der fortsat tætte bånd mellem haveforeningen og skyttelauget, da lauget hvert år, på Kristi Himmelfartsdag kl. 15.00,kommer på besøg i Skytteløkken for at besøge kolonihavefolket og proklamere om der skal være laugsfest. Det er 1. ældste oldermand, som på møllestenen proklamerer om der skal være laugsfest den 2. tirsdag i juni.
Advarsel mod at komme for tæt på skydebanen. Skiltet sættes stadig op ved hver laugsfest.
Mange traditioner er vokset frem i lauget igennem årene. Nogle har været en del af lauget helt fra begyndelsen, andre er kommet til undervejs og andre igen er gået i glemmebogen undervejs. Ifølge protokollerne så varede laugsfesterne i mange år 2 dage og i en periode var der ligefrem fest i 3 dage i træk. Den sidste dag var med stort bal med damer med. Ellers har det kun været grevinde Danner, der i 1862 ledsagede sin mand, Kong Frederik VII til skyttelaugsfest og i øvrigt var vidne til, at kongen også blev skyttekonge og løb af med hovedgevinsten.
Man kan læse mere om laugets og Odenses historie i den store jubilæumsbog med titlen ”Stadens stolte sønner – Odense kongelig priviligerede skyttelaug gennem 300 år”, som udkom i forbindelse med 300 års jubilæet i 2004. Der findes også andre jubilæumsskrifter af forskellig størrelse fra 1904, 1947 og 1979.
Det næste jubilæumsår bliver 2029, hvor lauget skal fejre sit 325 års jubilæum.
Når man er en del af en næsten 325 år lang historie med Odense kongelig priviligerede borgerlige skyttelaug, så foregår fornyelserne med stor respekt for laugets historie og traditioner. Sådan vil det også fortsætte i de næste mange år, men lauget vil også helt naturligt afspejle den nutid vi lever i.
Selv om Odense kongelig priviligerede borgerlige skyttelaug historisk kun har været for mænd, så deltager der både kvinder og børn i en del af laugets aktiviteter. Et eksempel på det er det årlige arrangement på Kristi Himmelfartsdag, hvor turen bl.a. går til Skytteløkken – en lille oase af en kolonihaveforening midt i Odense. Skytteløkken var, som nævnt, tidligere ejet af lauget, men blev solgt til Odense kommune i 1919. Lige siden har lauget troligt lagt vejen forbi Skytteløkken til stor glæde for både voksne og børn og lauget.
I foråret besluttede det stående oldermandsskab, at tiden nu er inde til at yderligere fornyelse, hvilket betyder, at skyttelaugsfesterne fremover vil være åbne for alle personer over 18 år, som køber og kan fremvise billet.